Milton Goodwill Ambassadør

Milton tiltrækker kloge mennesker fra nær og fjern med hans lærelystne sind og store fortællelyst. Det er forbavsende let at få voksne mennesker til passioneret at fortælle alle, der vil lytte, om hvorfor Milton er verdens sejeste kanin. Miltons ambassadører taler entusiastisk hans sag og åbner på den måde en masse døre, så Milton universet kan nå så mange børn i verden som muligt. Herunder kan du møde nogle af Miltons hårdtarbejdende ambassadører.

Mette Fløe Nielsen
Mette Fløe Nielsen
Impact Investor & Rådgiver

Mette er Miltons ‘forretnings-mor’. Til dagligt er Mette ‘impact investor’, et ord som Milton synes er supersejt. Siden Mette første gang mødte Milton har hun arbejdet på at åbne sit netværk og fortælle vidt og bredt om, hvad Milton er i stand til. Mette brænder for projekter, der har et fokus på bæredygtighed og børns vilkår, og har derfor set et kæmpe potentiale i Miltons Verdensmålsunivers. Hun har en imponerende baggrund inden for iværksætteri og organisationsarbejde – noget som er guld værd for Miltons vilde planer om at tilbyde Verdensmålslæring til alle børn i hele verden.

Henrik Hahn-Nissen
Henrik Hahn-Nissen
Influent & Rådgiver

Henrik kan så mange ting så hurtigt, at Milton slet ikke kan følge med. En af de ting, Henrik er bedst til er at skabe relationer til mennesker, virksomheder og organisationer. Det gør han bl.a. gennem sit firma, Influenter. Man finder ofte Henrik strejfende omkring på Christiansborg, hvor han taler med forskellige politikere om, hvordan de kan støtte Miltons projekt og mission. Samtidig hjælper han også Team Milton med gode idéer til, hvordan vi kan få fat i de helt rette mennesker til at udbrede Verdensmålsprojektet. Det er super smart at have sådan en som Henrik med om bord, så flere kan lære Milton at kende!